Sagte vender hun Hovedet halfft

Lyddende fjernt til Ord som bli'r talt

Et Sted under Bakken, om Hiertets Vee



Pigen:

"Sola gaar bak Aase ned

Skuggan' bli saa lange

Natte kjem snart atteved

Teke meg I Fange"



De Taaren dend fulgte hendes Savn

Een Lengsel hiem til siine

Hun vilde saa gierne hafve dem I siin Favn

Sorrigen sadte Rood I navnlos Piine



Hun graader

Hun falmer

Hun seer ey paa Nattesti



Hun falder I Sofn paa Moseseng

Oc aldting tier

Saa decker et Mulm

Hendes Drommers Stier