Hubertus var en syvårs fuldfed moppe

af ægte arisk kolinarisk rod.

Syv racer blanded sig i hver sig i hver en loppe

som daglig sysled med Huberti blod.

Han leved med en trofast herskerinde

en syvogfirsindtyveårig kvinde.

Af silkebånd var tvundet fyrens lænke

han var sin frues trøst

thi hun var enke.



Ak, selv en enke dør trods al sin troskab

men først hun stiftede et testament.

Og efterlod sit husgeråd og boskab

til en veninde: Frk. Skyldfri Glent.

Plus 30.000 - åh, sikken gave!

Jah, alt det på den betingelse skal du have.

Blot du vil Skt. Hubertus til dig tage

thi man skal være god imod sin mage.



Gud fri mig hvor den kommer ubelejligt

skreg glenten hva ska jeg med hunde her?

Åh, nu sku jeg netop til at ha det så dejligt

med 30.000 i mit sekretær.

Jeg skulle rejse nu og købe udstyr

med ak hvor tar man hen når man har husdyr.

Som Moses engang stod på bjerget Nemo

står jeg nu her - farvel Paris og San Remo.



Syv år hengik med lutter jammerklage

og glenten tabte 47 pund.

Så døde den en frostnat mæt af dage

men hvor sku hun gør af den døde hund?

Nu ved jeg det, jeg kender jo Frøken Fikke

hun har et sommerhus og hun bor der ikke!

Fluks stopper jeg i kufferten hyænen

ubeset ka jeg begrave ham i plænen.



Hun entrede en sporvogn ka man tænke

på forperronen stod en skummel fyr.

Han mønstrede den sørgeklædte enke

og navnlig hendes kuffert der var dyr.

Ved næste stoppested - ja, der har vi balladen

han griber kufferten og styrter ud på gaden.

Rask med den tunge kuffert bort han joller

tænk hva han sir når han ser hva den indeholder.



Stop tyven - konduktøren kimer

vognstyreren hoster, åh, jeg nervebundt.

Nej kør videre skriger glenten

åh jeg besvimer jeg får ondt.

Nu er jeg fri ska aldrig mer bemoppes

for den der har dalet ska altid toppes.

Rask en tier hun gav til konduktøren

da hun kom hjem stod kufferten for døren.