Herr Sinklar drog over salten hav,
Til Norge hans kurs monne stande;
Blant Gudbrands klipper han fant sin grav,
Der vanked så blodig en pande.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

Ved Romsdals kyster han styred I land,
Erklærete sig for en fjende;
Hannem fulgte efter fjortenhundrede mand
Som alle havde vondt I sinde.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

De skændte og brændte, hvor de kom frem,
All folkeret monne de krænke,
Oldingens avmagt rørte ei dem,
De spotted den grædende enke.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

Soldaten er ude på Kongens Tog,
Vi selv må landet forsvare;
Forbandet være det niddingsdrog
Som nu sit blod vil spare.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

De bønder af Våge, Lesje og Lom
Med skarpe økser på nakke,
I Bredebøjg tilsammen kom
Med skotten så ville de snakke.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

Tæt under lide der løber en Sti
Som man monne kringen kalde,
Lågen skynder sig der forbi,
I den skal fienden falde.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

Med døde kropper blev kringen strødd,
De ravner fikk nok at æde;
Det ungdoms blod, som her udflød,
De skotske piger begræde.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede

End kneiser en Støtte på samme sted,
Som Norges uvenner monne true.
Ve hver en Nordmand, som ei bliver hed,
Så tidt hans øjne den skue.
Vel opp før dag, de kommer vel over den hede