Der er et yndigt land, det står med brede bøge,
nær salten østerstrand, nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke dal, det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal, og det er Frejas sal.

Der sad i fordums tid, de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid, udhvilede fra strid.
Så drog de frem til fjenders mén, nu hvile deres bene,
bag højens bautasten, bag højens bautasten.

Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt, og løvet står så grønt.
Og ædle kvinder, skønne mø'r og mænd, og raske svende,
bebo de danskes øer, bebo de danskes øer.

Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger,
som virker hvad han kan, som virker hvad han kan
Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler,
sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå.