(T: Gunnar Roalkvam, M: Sigvart Dagsland)

Eg skar inn ordå i barken med kniv:

Eg elske deg og det e sant

Du skreiv det sama på papir

men du brukte blyant

for då konne du viska det ud

Eg sa det både ude og inne

Eg elske deg og det e sant

Du sa det bare udi loftå

så ordå med vinden forsvant

og då blei dei viskte ud

Eg elske deg

Elske du meg?

Og om det va sant!

Men du forsvant ud

før eg fant ud

kem du va

Eg sa det både tidligt og seint

Eg elske deg og det e sant

Du sa det bare seint om kvelden

når dagen i fortidå rant

så nåttå konne viska det ud

Eg sa det både titt og ofte

eg elske deg og det e sant

Du sa det når du syns du måtte

og såg te ein aen kant

Tidå den viskte deg ud

Eg elske deg...

Tidå den viskte deg ud

Aaa...