Det her er en historie som for engang skyld ikke handler om Nik og Jay

Men som handler om en pige vi har mødt

Hun fortalte os sin historie



Hun var 10 år gammel da hun skiftede skole igen

3. gang på 2 år det var rutine for hende

Og hun vidste udmærket godt hvad der ventede hende da hun tog hjemmefra

Det samme show det samme had de samme kommentarer

Hun var klassens tykke pige

Skolen var et helvede

Hun legede altid kun de samme lege

Og havde altid kun sig selv med

Ledte efter lidt medvind

Men valgte hurtig af at give op

Hun lærte at hade sig selv, sit ansigt og sin krop

Løj sig syg fra skole frygtede timerne pjækkede fra dem

Hun var bange

Græd sig selv i søvne hver aften 

Og hendes mor var ligeglad når hun en sjælden gang var hjemme

Hun var den mindste af fire

Man lagde sjælden mærke til hende

Stedfaren drak

Og havde han mulighed for det

Fik hun en lussing eller to

Men kun når mor ikke så det

Så du kunne finde hende på blokkens legeplads 

Sønderknust på en gynge

Og når du lyttede godt efter kunne du høre hende synge



Lalalalala

Lalalalalala

Lalalalala

Kan du høre hende synge

Whoa whoa x2



Og hun var til en privatfest en fucked up en af slagsen

Forvirret, fortvivlet kunne aldrig finde takten 

Hun følte sig ganske lykkelig når hun var fuld

Men hun endte som altid med at drikke sig selv omkuld

Bedøvet af booze

Halvnøgen i en seng

Og en dreng ved siden af hende fordi døren stod på klem 

Hun var så træt

At hun ikke magtede at gøre modstand

Lukkede bare øjnene og tænkte på noget andet

Tænkte på sin drøm 

At blive sanger i et band

Om at være på forsiden af blade og have masser af fans

Men efteråret kom

Hun blev gravid

Hun var ligeglad

Folk pegede fingre af hende

Og råbte af hende på gaden

Og ensomme mænd besøgte hende flere og flere

Hun skulle have råd til sprut, stoffer, babytøj og bleer

Men man tog barnet fra hende

Og hun tænkte

Lad bare helvede begynde

Og man kunne høre hende synge



Lalalalala

Lalalalalala

Lalalalala

Kan du høre hende synge

Whoa whoa x2



Og nu skriver hun digte om lys og mørke men mest om mørke

Og hun råber om hjælp

Men ingen hører det

Hun står ude foran hovedbanegården

Det sner

Hun er på vej hjem 

Og det er tidlig morgen

Hun sætter sin ynglings plade på sin pladespiller

Alene på sit værelse med en håndfuld sovepiller

Hun lukker øjnene 

Hun er klar

Hvisker til englene

Kom og tag mig væk herfra

Hun kikker sig i spejlet

Og hun græder lidt

Forbander den kærlighed som hun aldrig fik

Og nogen hamrer på døren

Men hun hører ingenting

Hun glæder sig bare til det sted hun skal hen

Og du kan høre hende synge



Lalalalala

Lalalalalala

Lalalalala

Kan du høre hende synge

Whoa whoa x2



Han ånder lettet op da lægen fortæller at hun har det bedre

I 12 timer har han ikke flyttet sig nogen steder

Han har ventet på at se hende åbne øjnene igen

Efter han fandt hende kold og livløs i hendes seng

Hun husker ikke meget

Og hun kan knap nok kende ham

Han smiler bare og kysser hende på panden en enkelt gang

Han har altid elsket hende

Men gjorde aldrig noget ved det

Og hun har været for langt ude

Til at overhovedet at kunne se det

Men da han tager hendes hånd

Og aer hendes hår forsigtigt

Er der noget der siger hende

At det her kunne være rigtigt

Hun er her stadig

Og hun er ikke længere bange

Hun lukker øjnene

Glad for at nogen hørte hendes sang



Lalalalala

Lalalalalala

Lalalalala

Kan du høre hende synge

Whoa whoa x2