Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed

Om Fuldmaanens Vee & Grue

Naar det klagede op mod hendes Skiær

Fra Vintrens kolde Eensomhed

Da frycktede de at Vargen vaer nær

Vakt vaer dends gamle Mayestet

Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet

I hendes Lius, som han splidder med dend

Skygge som han spreer,

Skyggen aff een ikjend Mackt

Der den hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt

Dende Diefvels Herold, han herjede

Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt

Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,

Han dræber, medens Afgrunden brager

Forbandelsen er her visseligen

Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave

Der ved Trolddom favned ham til Ulv

Ey vaer han længer een Guds Slave

Der ved Midnat vandred ofver hule Grave