Onnanitta bor ved det salte hav

Onnanitta hun har et hjerte af rag

Selvom vinden blæser som var den fuld

Så skinder hendes hår som var det af guld



Om natten kommer der skumle mænd

De kommer til hende og de går igen

Om natten der går bølgerne højt

Du ka' høre dæmpet stønnen og bølgesprøjt



Hun glæder dem som intet har

Og dem som alting ejer

Men de forlader hende altid

Som de plejer



Blomsterne de blomstrer op

Og dør når det blir' vinter

Men tapre Onnanittas krop blir' ved



Før gik hun rundt i den kolde by

Og der gik hun rundt med et hjerte at bly

Nu er hun så varm på den kolde strand

Og der går hun rundt og sætter hjerter i brand



Så en dag kom den lokale præst

Og sagde, 'Onnanitta, du er som en pest'

Du spreder druk og hor i hele mit sogn

Og hvis ik' jeg tar' fejl, ja så er du med rogn

Jeg savner ikke kærlighed

Skønt jeg ved du ej ka' li' mig

Er jeg besat af djævlen, så befri mig!



Præsten han tog korset frem

Og sang en stille salme

Men stakkels Onnanitta

Hun fik kvalme



Præsten og hans mænd tog Onnanitta med

Og hvem sku' nu virke i hendes sted?

Hvem sku' nu hygge lidt om søens mænd

Som nat efter nat kom igen og igen?

De førte hende til bakkens top

Og stilte hende på bålet op

Søens mænd var mødt talstærkt frem

Men Onnanitta sagde, 'gå i hellere hjem'

Vi vil huske dig for det du var

Og for de ting du gjorde

Vi skulle gerne ta' dig ned

Hvis vi turde

Du var så stærk som havet selv

Et liv i faste rammer

Men nu står Onnanittas krop

I FLAMMER!



Dagen efter går alle i sort

Og tænker på de spørgsmål

De aldrig fik spurgt

Mens hun var i live 

Og viste vej

Og vejen gennem livet

Den er snæver og sej



Selvom natten er kold og lang

Og kysten ved havet er dækket af tang

Og vinter blir' til sommer

Og vinter igen

Og ingen rigtig ved hvor de egentlig ska' hen

Så danser Onnanittas sjæl

Langt ude på havet

Til en melodi hun selv har lavet



Hun viser vej

Hun viser dig

At lykken er at finde

Men nej hvor blir' det svært

Uden hende