Der var engang et land,

et yndigt lille land,  

som man næppe på en globus finde kan

færgerne de sejled både dag og nat, 

over Storebælt, Øresund og Kattegat



Ungerne de rolerskated på Strøget, 

stakkels lille Ninn fik no'et i øjet

men det var forbi den dag da broen kom,

baby; c'est la vie, alle veje fø'r til Rom 



De kaldte det for Danas have, 

men det er længe siden nu

at kun de gamle folk i Slagelse, 

de kan huske det endnu 



Alle gik og snakked' på kartoffelsprog,

ingen andre end de selv ku' forstå 

der var ord som rødgrød, kusse og Gajol,

levertransplantation, dankort og kørestol



Statsministerfruen ku' gå i spagat,

dronningen hun uddelte sildesalat

kirkerne stod tomme, men på Sommersko.

sad de allesammen og vented på Godot



De kaldte det for Danas have, 

men det er længe siden nu.

de kaldte det for Danas have,

men det er længe siden nu.



længe længe siden nu

længe længe siden nu

længe siden nu



De kaldte det for Danas have, 

men det er længe siden nu



Længe siden at der var Lykkehjul,

længe siden englene daled ned i skjul

længe siden at de brægede som får, 

inde på det go'e gamle Christiansborg, 



Længe siden at de havde succes,

med at være fri og ligetil, 

længe siden at de stod hinanden bi, længe siden;

ja, og så ikke me'r om det 



De kaldte det for Danas have, 

men det er længe siden nu

at kun de gamle folk i slagelse, 

de kan huske det endnu 



La la la la - - -, længe længe siden nu - - -.