I henved tretten dage i træk nu

har regnen bare pisket ned

som spyd & stiletter i metermål

& det bli'r hårdnakket ved

jeg sidder indendørs i mit fængsel

& afsoner den dom jeg fik

fordi jeg upåagtet slog tiden ihjel

- i et mikroskopisk øjeblik





Jeg keder mig ihjel

for egen regning & selvom du

med vilje lader mig vinde i Ludo

Mastermind & hva' ved jeg

hænger det mig langt ud af halsen

for jeg taber mit ansigt

hvergang jeg er i selskab med dig





Jeg er led & ked & temmelig træt af

al den indendørs aktivitet

vi lægger for dagen i et omfang

jeg ikke på noget tidspunkt før har set

-udført med den intensitet





Alle isolerer sig i plastik

& med paraply under hver deres sky

massiv som var den af bly

& ingen husker længere

hvordan det nu var solen så ud

når vi ser bort fra de få

der bedrevidende påstår at solen den var blå





Det forlyder ude i byen fra min kilde

som er af den pålideligste art

at vi først vil blive benådet

& vi er netop mig & så min cellekammerat

- når alt igen bli'r soleklart